De fire vægge på tryk
Jeg startede min blog både på wordpress og i gratisavisen URBAN 28. december 2012. Juleferie for de fleste, for mig tiden hvor jeg kan gå på arbejde og lave alt mulig andet end lige præcis arbejde. Den første post og de første dage med ens blog er lidt spændende. Man er måske dybest set lidt skuffet over ingen kommenterede den, samtidig er man måske også nok lidt lettet. Har fortalt det til meget få, at det er min blog, men det viste sig at være til de rigtige.
4. januar fik jeg en sms:
“Hejsa
Jeg kender en der har fået noget trykt i en avis som rigtig, rigtig mange mennesker læser
Hvor er det sejt
Og ja det er vist nogle af de små bitre erfaringer fra dagligdagen. Må nu have set sjovt ud med tapetet
Hav en rigtig god dag
Knus xxx”
Var i avisen igen 5. januar. Kunne ikke lade være med at undre mig over, om det er ros, medlidenhed eller en pædagogisk opmuntring … Håber det er det første, for jeg skriver ufortrødent videre!
—–
Inden URBAN lukkede og udgav sidste avis 12. januar 2012 nåede jeg lige at få sneget mig med i avisen følgende dage:
11. januar 2012: “Hørt i toget” – om rigtige mænd, fotomodeller og arkæologi
5. januar 2012: “Dagens smil” – introtekst
4. januar 2012: “Dagligdagens (bitre) erfaringer” – nummer 1 og 2