… om adfærd i det offentlige rum
Vi opfører os alle forskelligt, meget forskelligt, temmelig rigtig meget forskelligt – og det er jo fordi vi er forskellige mennesker. Fair nok, mangfoldighed er alle tiders – dog er der nogle småting jeg til stadighed kan undre mig over andre ikke ved, fordi det i min verden er det jo ganske indlysende …
Din jakke er ikke en batman-kappe – derfor er der ingen grund til at svinge den flere meter omkring dig, når du skal have den på …
Din røv er større end du tror – beregn derfor ekstra plads, specielt når du bukker dig ned …
Din paraply kan sagtens fungere som et våben – hold den derfor tæt ind til dig, der er ikke meget respekt i Vestre for mord begået med paraply …
En skraldespand – er der for at den skal bruges, og for at forhindre at den klodsede del af befolkningen ikke glider og falder i tomatskiven fra din eller andens sandwich …